Det føler jeg i hvert fald, at vi
er ved at være. Vi har nu boet i Kipili i 13 dage, og arbejdet på Cheke Chea i
10 dage. Jeg synes det går overraskende hurtigt med at vænne sig til hverdagen
her i Kipili. Jeg har ikke vænnet mig helt til det endnu, men det går hurtigt
fremad, fx kan jeg mærke, at jeg ikke er ligeså træt, som jeg var bare den
første uge, over alle de nye indtryk, som der er – og jeg er overhovedet ikke
træt af at leve af brød, ris og bønner endnu! Og maden er faktisk meget mere
varieret end man regner med J Julie, Trine, Cecilie, Marianne og jeg har boet
for os selv i Kipili fra d. 27 august til i lørdags, da Søren og Daniel skulle
til Sumbawanga og lave noget praktisk arbejde der, og Knud skulle hente tre
elever og to lærere fra FE, som har været her i 10 dage. Sidste år samlede FE
ind til, at der kunne komme nogle solceller hernede, og så skulle ned og lave
en video om det, og så hjælpe med at sætte dem op, men det nåede de ikke. I lørdags
fik vi besøg af Knud og FE´erne, men de tog allerede af sted igen i søndags, så
det var et meget kort besøg. Det var nu ret rart lige at få lidt dansk besøg og
høre lidt om, hvad der sker derhjemme i DK. Det følger vi nemlig ikke lige så
meget med i her i Kipili! J I denne her uge har vi haft temauge på Cheke Chea.
Vi har haft om sanserne. Mandag havde vi om følesansen, tirsdag havde vi om
smagssansen, onsdag havde vi om høresansen og torsdag havde vi om synssansen,
og så havde vi lavet nogle forskellige lege til det. Fx i mandags, hvor vi
havde om følesansen, skulle børnene mærke på nogle ting i en pose og gætte, hvad
det var. Og i onsdags, hvor vi havde om høresansen, legede vi stopdans med dem.
Det var en rigtig god oplevelse, synes jeg. Jeg havde en oplevelse af, at
børnene syntes, at det var en sjov og god måde at lære på. Jeg havde også en
oplevelse af, at børnene fulgte bedre og mere koncentreret med i undervisningen
i denne uge end i sidste uge. Fredag er en speciel dag i Cheke Chea. Det er
mest en hyggedag, hvor vi laver alt muligt forskelligt. I dag så vi en
disneyfilm, som hedder ”Op” sammen med dem. I denne uge er Marianne, Trine,
Cecilie og jeg også begyndt at undervise snedkerdrengene i engelsk.
Snedkerdrengene går på en snedkerskole, som ligger lige der, hvor vi bor. Det
er en meget udfordrende, synes jeg, at undervise 16 drenge på min egen alder,
men jeg tror, at det bliver sjovt, når man lige kommer ind i det, og når vi
lærer dem bedre at kende. I går fik vi af vide af lærerne fra Cheke Chea, at de
holder to ugers ferie fra i næste uge. Så vi skal til Sumbawanga i næste uge og
male en Cheke Chea, som starter op i slutningen af September. Det bliver lidt underligt med
to ugers ferie, når vi kun har været på Cheke Chea i to uger, men jeg glæder
mig også til at male på en ny Cheke Chea i Sumbawanga og til at lave noget
praktisk arbejde.
| Trine, Julie og jeg. |
| Julie, Trine, Marianne og jeg. Vi er klar til at se Prison Break, som vi ser på computeren engang imellem (tit). |
| Sanseuge i Cheke Chea. |
| Meja og jeg. Han fik havregryn på vej hjem fra Cheke Chea. |
| Endnu et billede af den fantastiske udsigt. |
| Junior - En af børnene fra Cheke Chea. |
| Mig og nogle børn fra Cheke Chea efter vi har set "Op." |
| Donathus og jeg. Og nej, han er ikke ked af det. Børnene forstår bare ikke, at de skal smile på billeder. |
| Charlie (ham uden lilla), Junior (ham i lilla, tættest på mig), mig og Donathus. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar